Vurderingsrapport
Hvad er en vurderingsrapport?
En vurderingsrapport er en uvildig vurdering af din andelslejlighed, som bruges, når du skal sælge. En vurderingsmand gennemgår alle rum og vurderer forbedringer, stand, fejl og mangler samt løsøre. Forbedringer som fx et nyt køkken kan kun indgå i prisen, hvis du kan dokumentere dem med fakturaer og kvitteringer. Rapporten er dit grundlag for at sælge til en pris, der overholder andelsboligforeningsloven, og den beskytter både køber og sælger mod uenighed om prisen.

Det finder du hos din andelsboligforening
Start med at kontakte bestyrelsen eller administrator. Her kan du typisk få:
Andelskronen og andelsværdien: Den står i den seneste vedtagne årsrapport og i generalforsamlingens referat. Den er udgangspunktet for din pris.
Vedtægterne: Her ser du, om foreningen stiller krav om vurderingsrapport, om el- og VVS-syn, og om du skal bruge en bestemt vurderingsmand.
Oplysninger om ejendommen og foreningens økonomi: Fx regnskab, vedligeholdelsesplan og kommende renoveringer.
Foreningens procedure for overdragelse: Hvilke dokumenter køber skal have, og hvad bestyrelsen skal godkende.
Har du lavet forbedringer, skal du selv finde fakturaer og kvitteringer frem. Jo bedre dokumentation, desto mere kan du få med i prisen.

Vi har mange faste andelsforeninger som har brugt os i mange år og vi dækker hele hovedstadsområdet samt andre områder på Sjælland. Vi er altid interesseret i nye samarbejder, så endelig kontakt os i forbindelse med vurderinger for jeres ejendom.
